Hvem er jeg?

Portræt af Jesper Hugh, Branding,- og marketingsspecialistJeg hedder Jesper Hugh, og jeg har mere end 25 års erfaring som selvstændig.
Jeg har altid været drevet af at forstå mennesker – og hjælpe dem med at finde deres vej og udtryk.

Med en baggrund som psykoterapeut, Master Coach, konceptudvikler med speciale i kommunikation, markedsføring og design, kombinerer jeg det forretningsmæssige med det menneskelige.
Jeg er certificeret Kundetype Specialist og har de seneste 10+ år hjulpet over 100 virksomheder med at finde deres tone, tiltrække de rette kunder og bygge et brand, der føles rigtigt – både for dem og deres målgruppe.

Jeg har undervist i markedsføring, e-handel og sociale medier på erhvervsskoler, handelsskoler og i organisationer, og jeg elsker at gøre viden let at omsætte til handling.
Det handler ikke om smarte strategier eller at blive en anden.
Det handler om at finde essensen i din virksomhed – og få kunderne til at mærke dig.

På det personlige plan er jeg gift på 15. år, bor på Frederiksberg og rejser så ofte, jeg kan – gerne i Skandinavien og Sydeuropa, men også med blikket rettet mod nye kontinenter.
Vores hund er trænet trøffelhund, og livet er fyldt med små eventyr, både i arbejdet og udenfor.

Min tilgang er varm, ærlig og rodfæstet. Jeg arbejder bedst med mennesker, der vil noget med det, de laver – og som gerne vil være tro mod sig selv imens.

Erfaring og arbejdsopgaver

Gennem årene har jeg haft fornøjelsen af at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for branding, kommunikation og markedsføring. Jeg har blandt andet været med til at arrangere, tilrettelægge og markedsføre kulturarrangementer som kultur-, musik-, danse- og teaterfestivaler, enkeltstående koncerter, forestillinger og udstillinger. Det har givet mig erfaring med både store og små events – og samarbejde med kunstnere fra mange forskellige genrer, både nationalt og internationalt.

Jeg har også løst opgaver for aktører som Aarhus Festuge og Kulturministeriet, og jeg har stor erfaring med at hjælpe virksomheder i restaurationsbranchen. Lige nu samarbejder jeg med over 10 restauranter – herunder en frokostrestaurant, hvis brand jeg har været med til at bygge op fra bunden, og som i dag er blandt Danmarks bedste.

Derudover har jeg arbejdet med flere virksomheder inden for detailbranchen, herunder butikker, kæder og shoppingcentre. Fælles for alle opgaverne er, at jeg altid tager udgangspunkt i den enkelte kunde, deres målgruppe og den fortælling, som skal skabe relationer og tiltrække de rigtige kunder.

Jesper fra e:fekt sammen med Dan Adelkvist fra 1733

 

Er du nysgerrig på, hvordan din forretning kan tiltrække flere kunder (uden at presse på)?

Book et uforpligtende digitalt kaffemøde – så tager vi en snak.