Lidt om mig

Hvem jeg er og min baggrund

Hvis du vil vide noget om markedsførings personen bag e:fekt

Hvem er Jesper

Mit fulde navn er Jesper Hugh Kofod. Og som du sikkert kan fornemme fra mit efternavn, så er jeg født på det smukke og naturrige Bornholm.
Efter næsten 20 år i Københavns Nordvest kvarter, er jeg flyttet til det smukke Frederikssund med min mand gennem mange år, Mads. Men det er bestemt ikke vores endestation.

Jeg har selv krudt i r… og kaster mig ofte ud i nye projekter. Det gør, at jeg er så privilegeret, at jeg har fået lov til at være skuespiller på teaterstykker, film og reklamefilm. Jeg har været model og lagt stemmer til et hav af radio- og tv-reklamer og informations film. Jeg har endda haft en kort karriere som danser. Derudover har jeg haft et hav af spændende jobs, hvor jeg har arbejdet sammen med og lært af en masse dygtige mennesker.
Og så elsker jeg at rejse. Gerne nye steder hvor jeg aldrig har været før.

Jeg er også typen der falder i snak med alle mennesker, uanset om det er Prins Henrik ved havnen eller stofmisbrugeren i Netto. Og de deler oftest deres historie med mig. 

Min eneste hindring her i livet er, at der ikke er nok timer i døgnet.

Så som du nok har regnet ud, så er jeg selv en rød kundetype.

Hvad jeg har lært

Jeg er oprindelig handelsuddannet.
Og det er vist den mest traditionelle ting, man kan sige om mig. Det lå lidt i kortene, at jeg skulle være skuespiller, men af en eller anden grund, så kom jeg ikke lige den vej.

Her er et lille udpluk af mine uddannelser: Kulturentreprenør, Int. Aut. Rosenterapeut, Mastercoach, Projektleder (Prince2 og Scrum), Multimediedesigner og en bachelor i E-concept Developer med markedsføring, kommunikation og design som specialer.

Derudover har jeg kurser i blandt andet adfærdspsykologi, positivpsykologi, NLP, hypnose og er nu også certificeret i Emotionelle Kundetyper.

Ud over dansk, så kan jeg i hvert fald bestille kaffe og vin på 5 forskellige sprog.

Jeg har mere end to årtiers erfaring inden for markedsføring i mange brancher. Jeg har haft jobs, hvor jeg har mødt kendte og kongelige og haft møder med ministre.
Jeg har arrangeret små koncerter og kunstudstillinger. Jeg har været med til at lave store internationale kulturfestivaller. Jeg har arbejdet med store multinationale firmaer og den lille lokale butik.

Og jeg elsker hvert eneste øjeblik af det hele – lære nye mennesker at kende, se nye ting og måder, opleve andre kulturer. Og nej, det er ikke fordi jeg er en kloge-Åge. Jeg har bare en krøllet hjerne og er irriterende nysgerrig.

Mere end 20 års erfaring

Jeg har arbejdet professionelt med markedsføring siden 1993. Men allerede før det, var jeg involveret i forskellige projekter.

Jeg har tre uddannelser inden for markedsføring og kommunikation, og to uddannelser inden for psykologi. Derudover har jeg en lang rækker kurser og certificeringer, blandt andet er jeg certificeret i Emotioneller Kundetyper™

|

Kunder siger

Kontakt mig

Adresse

Lindeskellet 6, 2
2000 Frederiksberg

Kontakt

5192 4330
jesper@efekt.dk

Træffes bedst

Mandag - fredag
9 - 15