til dig

Hvis du skal lykkes med din markedsføring og branding, så er det vigtigt, du følger nogle meget enkelte råd.

Først og fremmest vær dig selv
Vær autentisk i al din kommunikation. Lad være med at påtage dig en rolle eller efterligne folk, som du ser op til. Der findes ikke noget mere irriterende end påtagede mennesker. Folk vælger dig, fordi du er dig. Vi mennesker mærker hurtigt, hvis der er noget, som ikke stemmer overens eller virker unaturligt.

Vælg kun én kundetype og hold dig til den.
Som jeg har skrevet et andet sted, så vælger du ikke andre kundetyper fra, for vi indeholder alle typer. Vi taler kun til én farve eller type for at give den gode fornemmelse.

Personificer din ideal kunde
Gør din kunder ”levende” ved at lave en persona. Lav en slags ”cv” for din ideal kunde, find et billede der er dem. Jo mere levende og menneskelig du kan gøre din persona, jo nemmere er det at tale til hende. En af mine persona er så levende, at han har sin egen Facebook profil og egne venner. Men jeg kan altid spørge mig selv, hvad vil John sige til det, hvordan vil han reagere?

Lad være med at sælge (hele tiden)
Jamen… tænker du nok. Selvfølgelig handler det om salg. Men det handler først og fremmest om at skabe en relation til dine kunder. Og når du nu højst sandsynligt, lige som mig, hader at sælge, så burde du være glad for dette råd. Mange gange skal vi bare give vores kunder en rar fornemmelse.

Gør det der virker
Uanset om det er mig, der hjælper dig med at finde ud af, hvad der fungerer for dig, eller du selv gør det, så er det vigtigt, at du bliver ved med at gøre det, der fungerer for dig og din forretning. Lad være med at stoppe, fordi du synes, det bliver kedeligt eller ensformigt.

Brug sociale medier fornuftigt
Sociale medier er for mange blevet en konkurrence mellem virksomheder. Hvem har flest følgere? Hvem har flest konkurrencer? Hvem har de største præmier? Det handler ikke om hvor mange, men de rette. Heller 1.000 fans end 10.000 følgere. Så hyg om dine 1.000 fans.

Smil for h….
Håndter dine kunders problemer… ikke at du skal klare deres økonomi og børnepasning. Men hellere tage en vare retur og smil, eller håndter eventuelle klager. En kunde, som føler sig hørt, set og forstået, er langt mere loyal, end en som aldrig har haft problemer med din virksomhed.

Følg med i min blog
Her vil du forhåbentlig finde nogle guldkorn og inspiration, som du kan bruge i din forretning.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Så lover jeg, at jeg vil forsøge at holde dig opdateret og inspireret – uden at spamme dig.